Garmin træningsplaner for cyklister
Garmin tilbyder skræddersyede, gratis træningsplaner for cyklister der ønsker at nå deres næste mål.
Du ønsker altså at nå et mål — uanset om det er at vinde præmier til dit næste cykelløb, eller om det er at nå et personligt mål i din fritid. Du er her, fordi du formentlig har fundet ud af, at det kræver lidt mere en bare at sætte sig i sadlen og begynde at træde i pedalerne. Heldigvis har Garmin mere end bare viden på området.
Afhængigt af netop dit specifikke mål er der flere måder at tage hul på din træningsplan med Garmin:
1. Garmin Connect Træningsplaner:
For en simpel træningsplan, som er lige til, og som allerede er klar til start, kan du vælge mellem 6 forskellige muligheder i Garmin Connect appen. Tre af disse fokuserer primært på distancebaserede mål (inklusive 100 miles, 75+ miles og 100 kilometer) eller cyklemål (short race, time trial eller mountain biking). Du kan angive dit færdighedsniveau, antallet af uger til målet og hvor mange timer, du planlægger at dedikere til at cykle i disse uger. Træningsplanerne er perfekte til en cyklist, der ønsker at opnå sine personlige mål i sit eget tempo.
2. Daglig Foreslået Træning:
Hvis du i første omgang ikke lige er på udkig efter at dedikere uger eller måneder til din træning, men bare ønsker træningsforslag på dagen, så vil din kompatible Edge® enhed automatisk anbefale en træning som hjæper dig med at forbedre eller opretholde dit nuværende fitnessniveau. Ingen grund til at stresse over personlige rekorder eller konkurrence – blot en smule inspiration til at komme ud og bruge kroppen.
3. Event Adaptive Training:
Her er løsningen til dig, der ønsker at nå et bestemt mål med en tidsfrist — uanset om det er til et specifikt cykelløb eller event, eller om det er en personlig deadline, du har givet dig selv. Dette Garmin cycling træningsprogram tilpasser sig i takt med dine fremskridt. Hvis du eksempelvist havde fået en oprindelig plan om at lave intervaltræning, men du loggede en dårlig søvn natten forinden på dit Garmin ur, så kan din træningsplan ændre sig og bede dig om at holde dig til en kortere og roligere restitutionstur.
Har du flere events i løbet af året? Intet problem. Du kan tilføje dem alle til din Garmin Connect kalender og angive et primært event. Herefter vil dine træningsplaner blive ved med at tilpasse sig baseret på dine fremskridt til andre events henover sæsonen.
Lad os sige, du har et mål, som du ønsker at nå før en bestemt dato, og du har valgt at gå med Event Adaptive Training. Dette kunne være en specifik dato eller et bestemt cykelløb, eller det kunne også være en dato, du selv har sat dig for at nå et personligt mål. Uanset hvilken kontekst, så kan Garmin hjælpe dig med at nå dette mål. Gennem data fra Firstbeat Analytics™ er Garmin produkter bygget til at kunne give dig personlige data inden for præstation, sundhed og restitution, som også bruges til at skræddersy din anbefalede træning til et givent mål. Læs mere, hvis du vil lære hvordan.
1. Angiv dit event i det gratis event widget på din Edge® enhed og i Garmin Connect™ appen.
Hvis din Garmin Edge er blandt 540, 840, 1040 eller 1050 serierne, så vil du være i stand til at bruge din gratis Garmin Connect konto til at tilføje et cykelløb eller et personligt mål til din Garmin Connect Kalender, inkusive event type, distance og specifikke mål for at starte din skræddersyede træning.
Når du har gjort dette, vil du se en nedtælling til dit event, turens stigning og eventuelle krav til cykelløbet (hvis disse er tilgængelige), samt en power guide til at hjælpe dig med at styre din indsats gennem cykelløbet og personlige anbefalede træninger.
2. Forbered dig til dit event ved at gennemføre dine Dagligt foreslåede træninger.
Når du har tilføjet dit event til din Garmin Connect kalender, vil dine dagligt foreslåede træninger blive skræddersyet til netop dette event. For at udnytte det fulde potentiale af dine dagligt foreslåede træninger, får du brug for tre produkter: En Garmin Edge fra en af de kompatible serier nævnt ovenfor, en pulsmåler eller et kompatibelt Garmin smartwatch, og en effektmåler. (Vi anbefaler Garmin Rally™ wattpedaler for at få det mest omfattende billede af dine performance data.)
Dine dagligt foreslåede træninger vil tage højde for din træningsstatus, training load og fokus på træningsbelastning, samt din VO2 max og din restitutionstid, kombineret med dine tidligere gennemførte træninger, for at tilpasse din træning og hjælpe dig med at nå dit peak op til dit event.
3. Nå dit mål.
Allez, allez, allez — du er klar til start. Hvis du forbliver konsekvent med din Garmin træningsplan, bør du møde op til dit cykelløb eller event med en god portion selvtillid — du har trænet med skræddersyede planer, som er baseret på videnskab. Og den personlige træning stopper ikke her. Din Edge kender allerede kravene til dit cykelløb, baseret på de informationer, du gav den i begyndelsen. Derfor vil den også hjælpe dig igennem cykelløbet med anbefalede mål, advarsler og rådgivning for at holde dig kørende til det sidste. Den vil fortælle dig, hvornår du skal give den gas og hvornår du skal slappe af, samt hvordan du skal justere dit pace i gennem hele løbet, bl.a. baseret på dine angivne mål. Fra første træningsdag og helt indtil dagen for dit event eller cykelløb, vil din Edge fortælle dig, hvordan du skal køre — og hjælpe dig med at holde dig kørende.
4. Restituer og fortsæt.
Færdigt arbejde. Du har nået dit mål. Men vi gætter på, du ikke er helt klar til at stille cykelskoene endnu. Cykling er nemlig vanedannende ligesom det at vinde. Når dit cykelløb eller event er forbi, vil din træningsplan automatisk gå tilbage til dagligt foreslåede træninger — træninger som er skræddersyet til enten at opretholde eller forbedre din nuværende fitness status, men som ikke er målrettet et bestemt event med en tidsfrist. Her kan du enten tilføje et nyt mål eller fortsætte med at opretholde din status og nyde variationen af træninger, som din Garmin Connect konto vil foreslå. Uanset hvad du gør, kan det ikke gå galt.
Klar til at komme i gang? Uanset om du er landevejskører, mountainbiker, pendler, triatlet eller eventyrer, så kan du allerede nu begynde at træne med skræddersyede planer i den gratis Garmin Connect app.
Rigtig god træning!